OM CONSORT EJENDOMSGRUPPEN

forside  II  OM CONSORT EJENDOMSGRUPPEN

OM CONSORT EJENDOMSGRUPPEN, 3 ÅRTIER MED EJENDOMSINVESTERINGER I KØBENHAVN OG BERLIN

Consort er et privatejet ejendomsselskab, som blev stiftet i 1992 med henblik på investeringer i boligejendomme og boligejendomsprojekter i Københavns området. I opstartsårene blev der opkøbt mere end 100 parcel-rækkehusenheder projekter.

I årene fra 1993 til 2000 investerede Consort i yderligere mere end 500 ejerlejligheder i stor Københavns området. Parallelt hermed investerede Consort også i erhvervsejendomme, som blev konverteret til boliger, samt udlejningsejendomme.

I 2004 solgte Consort den sidste del af selskabets danske ejendomsportefølje, og i perioden 2004 indtil 2009 udviklede Consort boligejendomsprojekter på ad-hoc basis sammen med nære samarbejdspartnere, herunder bl.a. Otto Bruuns Fond.

I 2009 stiftedes selskabet Consort KBH A/S med henblik på opkøb af udlejningsejendomme i København City. Porteføljen af udlejningsejendomme er frasolgt, og p.t. udvikler og moderniserer selskabet et større kontor domicil ved Svanemøllen strand i København Ø.

I tiden efter krisen i 2008 investerede Consort i bla. 53 ejerlejligheder på havnen i Holbæk, 4 ejendomme i København K, til udvikling og konvertering. Disse projekter blev afhændet efter, at de var udviklet.

I 2010 genetablerede Consort sin pantebrevsafdeling, som havde ligget i dvale siden 90`erne. Blandt andet opkøbte Consort flere porteføljer og har i dag en veletableret og aktiv pantebrevs afdeling, som løbende investerer i sælger – og lånerpantebreve.

I 2014 erhvervede Consort sammen med Pensam Liv Forsikringsaktieselskab det tidligere domicil for WHO på Scherfigsvej på Østerbro i København. Consort har stået for udviklingen af projektet, lige fra lokalplan til udførsel og realisering. Projektet, som er blevet navngivet “Scherfigs Have” består af en ny boligbebyggelse med 114 lejligheder med tilhørende underjordisk parkerings-anlæg.

Projektet er færdigt og er leveret til Ejendomsselskabet Heimstaden som et turn-key projekt den. 1 februar 2019, hvor også de første lejere flyttede ind.

I 2015 nyopførtes i samarbejde med Solrød Strandvej A/S 24 stk. ejerlejligheder samt et Lidl supermarked på Soldrød Strandvej syd for København.

CONSORT I BERLIN

forside  II  OM CONSORT EJENDOMSGRUPPEN

I 2005 etablerede Consort sig i Berlin. Igennem datterselskabet Consort Immobilien A/S investerede Consort i boliginvesteringsejendomme med centrale beliggenheder i Berlin.

Consort har i Berlin og Potsdam gennemført modernisering- og udviklings sager for mere end 100 boligenheder. I 2008 etableredes et tysk Ejendomsadministrations selskab i Berlin med lokalt know-how og personale under navnet Consort Haus.

I 2011 erhvervedes et stort 147 værelser 4* hotel i Berlin Centrum. Hotellet blev solgt til Hotelgruppen Accor i 2018.

Consort har med sin konservative tilgang til ejendomsmarkedet ikke været positioneret på de markeder, der har været ramt af ejendomsbobler. Dette tillige med en konservativ finansieringsstruktur og selektiv ejendomsudvælgelse betyder, at Consort Ejendomsgruppen er velkonsolideret og parat til at indgå nye investeringer

Consort har med sin konservative tilgang til ejendomsmarkedet ikke været positioneret på de markeder, der har været ramt af ejendomsbobler. Dette tillige med en konservativ finansieringsstruktur og selektiv ejendomsudvælgelse betyder, at Consort Ejendomsgruppen er velkonsolideret og parat til at indgå nye investeringer

FORSIDEN